Anmeldelser

Africa Tours – et ungt og populært bureau

Safarier og mange andre rejseoplevelser tilbydes i det østlige og sydlige Afrika

En brølende hanløve på Kenyas berømte savanne Masai Mara interesserer sig ikke for, hvem der sidder i de mange safaribiler, der dagligt krydser rundt på grusvejene.

Men danske safariturister er ikke i tvivl om, hvem de overlader ansvaret for deres livs rejse. Trods kun seks år på banen har Africa Tours længe været er en af Danmarks mest populære safarirejsearrangører.

Africa Tours tilbyder klassiske safarirejser til Kenya, Tanzania, og Uganda i Østafrika, Sydafrika, Botswana, Namibia og Zimbabwe i det sydlige Afrika og badeferier ved Det Indiske Ocean på Kenyas kyst, Zanzibar, Seychellerne og Mauritius.

Tilrettelagt, men ikke aftalt

Enhver safari er tilrettelagt, men ingen kan aftale aftaler med dyrene. Der er ingen garanti for at se den brølende hanløve eller en jagende leopard, der gemmer sig i savanens lange græs, men Africa Tours rutinerede rejseledere og chauffører kender terrænet og har en god fornemmelse for, hvor oplevelserne venter.

Pludselig står et par fem meter høje giraffer ved vejkanten og stille sulten med et delikat måltid, der udelukkende består af højtsiddende blade på akacietræer. Lidt længere fremme går en stor flok elefanter måske over grusvejen, og flokke af nervøse antiloper antyder, at de er på evig vagt for snigende katte. Fugle i alle størrelser har travlt med redebygning og yngelpleje, og de største af de flyvende arter er på evig udkig efter forladte madrester. De allerstørste, strudsene, kan ikke flyve, men til gengæld løbe lige så hurtigt, som safaribilerne kører.

 

Kampen for tilværelsen

Livet på safarien er en daglig og livslang kamp for overlevelse. Savanens vegetarer – blandt andre antiloper, zebraer og gnuer – er første led i fødekæden. De græsser i evig frygt for at blive angrebet af rovdyr som løver, geparder, leoparder og krokodiller.

Måske oplever man ved solnedgang en løvemor servere friskfanget gnu for sine unger. Bagefter kommer savanens skraldemænd – hyæner, gribbe, marabustorke og andre ådselædere og rydder op.

De store katte er alle andre dyr overlegne i mørke og ofte foretrækker de at jage, når græsæderne ikke kan se, at de nærmer sig.

Turister skal i døgnets mørke timer opholde sig på deres safarilodge af hensyn til dyrene og sig selv!

Alsidige rejsetilbud

Africa Tours benytter i vid udstrækning erfarne, dansktalende rejseledere, men har også ture med lokale, engelsktalende rejseledere. Safarier kan arrangeres efter individuelle ønsker – blandt andet for børnefamilier.

Mange safarirejsende foretrækker at afslutte oplevelserne på savannen med en badeferie ved Det Indiske Ocean. Africa Tours har aftaler med en række luksushoteller på Kenyakysten, på Zanzibar, Seychellerne og Mauritus.

Africa Tours tager sig også af aktive ferierejsende, der fx vil bestige Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro, dykke for at se hajer, tage på hvalsafari, på fotosafari, på trekkingtur til gorillaerne i Uganda eller på vandre-og cykelture.

 

Naturbeskyttelse

Safari betyder rejse på det østafrikanske sprog swahili. Safari som ferieform blev “opfundet” i Kenya, og Kenya er fortsat verdens førende safariland.

Karen Blixen Camp på Masai Mara i Kenya er Africa Tours største samarbejdspartner til indkvartering. Campens placering på savannen garanterer, at der hver dag er kort transporttid til dyrene og store oplevelser. Samarbejdet med Karen Blixen Camp betyder, at man som gæst blandt andet er i forreste række, når over en million gnuer og zebraer er på deres årlige vandring til de frodigste græsgange.

Såvel Karen Blixen Camp som Africa Tours arbejder for naturbevarelse og beskyttelse af truede dyr.

Africa Tours er ejet af Karsten Ree Holding, der desuden Ree Park Safari på Mols og Karen Blixen Camp i Masai Mara Kenya.

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *