Forside Lokal sporten

Top-4 er igen inden for rækkevidde hos Skjern Håndbold

Selvom Vestjyderne kom skidt fra start, kunne de alligevel køre en forholdsvis sikker sejr hjem med cifrene 29-26 foran 2902 tilskuere i Skjern Bank Arena.

Gensyn med Skjern Håndbold

For tre Nordsjælland-spillere betød kampen et gensyn med Skjern Bank Arena og deres tidligere hjemmebane. Cheftræner Simon Dahl, højre back Jesper Dahl og venstrefløj Tobias Rasmussen har alle sammen tidligere spillet eller trænet i den grønne trøje. Derfor kunne man da også se et tændt Nordsjællandsk mandskab gå på banen.

Skidt start

Skjern Håndbold kom igen skidt fra start og måtte se Carl-Emil Haunstrup bringe udeholdet foran 2-5 efter 10 minutters spil. Derefter arbejdede hjemmeholdet sig stille og roligt tilbage og vandt hurtigt kontrollen over kampen. 4 minutter senere udlignede Elvar på et bragende langskudsmål. Det var en forholdsvis lige affære det meste af 1. halvleg. Inden de grønblusede til slut, fik slået et hul og dermed kunne gå til pause med en 3-målsføring på 16-13.
2. halvleg blev 30-minutters spil, hvor det bølgede frem og tilbage. Der blev byttet mål i store dele af halvlegen, men alligevel var Skjern hele tiden foran med 3-5 mål, så de 2902 tilskuere havde fornemmelsen af, at sejren aldrig rigtigt var i fare. Da Jesper Konradsson med 5 minutter igen gav Skjern den første 6-målsføring ved stillingen 28-22 var sejren sikret. Herefter fik gæsterne lov til at pynte lidt på resultatet inden det endte med en 29-26 sejr til vestjyderne.

Kampens topscorer blev endnu engang Eivind Tangen med 7 mål.

Point med i slutspillet er en mulighed

Da BSH samtidigt tabte til KIF Kolding er vestjyderne nu á point med BSH på 4. pladsen, der giver point med over i slutspillet. Derfor har de grønne nu alle muligheder for at få point med over i slutspillet og give sig selv gode forudsætninger for at komme tættere på semifinalekampene.

Næste kamp for de grønblusede er på lørdag, hvor de skal en smut til Jutlander Bank Arena, hvor Aalborg Håndbold venter. Aalborg var også i aktion i onsdags, hvor de fik sikret sig 1. pladsen i grundspillet, hvorfor de reelt ikke har noget at spille om mere.
Kampen spilles kl. 16.10 og vises på TV2.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *